Frygter du for fremtiden? Hvordan overvinder vi frygt? Del 1

Menneskelig frygt fik sin begyndelse en gang i fortiden der mennesket følte sig alene i denne verden. Konfronteret med fare, synes opgaven med at komme ud af den overhængende fare hvile alene på sig selv, og samtidig ser mennesket på sig selv som en der er for svag og ubetydelig til at afværge den forestående ulykke. Over for modgang og vanskeligheder, forfærder hans hjælpeløshed ham, for han mener, at byrden til at løse hans problemer hviler på hans skuldre alene, og hans kræfter, føler han, er for svage til opgaven.
Denne følelse af hjælpeløshed er det, der giver anledning til overvældende frygt. Men mennesket er i virkeligheden ikke alene. Han er ikke et vildfarent blad som bliver blæst omkuld af enhver brise. Mennesket er ikke en skrøbelig kvist der skal bøjes eller knækkes af hver storm; ikke en øde pram som kan være drevet af enhver strøm ; nej, mennesket er en afgørende faktor i den guddommelige plan; han er en væsentlig del af det guddommelige univers; uden ham er Guds verden ufuldstændig. Den kraft, der mætter universet kan også være med ham; Det guddommelige reservoir fuld af uudtømmelige kræfter kan hjælpe ham med at overvinde alle de forvirringer, han kan støde på i livet.